82-årige Melvyn Bragg’s intro til BBC Radio’s program In Our Time er en institution i sig selv. En af de mere udfordrende af slagsen. Når podcastens startpil først er aktiveret, må man ikke sætte kaffekværnen i gang, hoste eller bare lade tankerne slentre, for hele præmissen præsenteres på få sekunder. HELE præmissen, og hører man ikke den, så kan resten af det timelange program stå i en tåge. De sløve samles ikke op undervejs, som man ville gøre i en dansk omnibus.
Melvyn Bragg leverer sit “hello” som et casual kolon og herefter – uden at trække vejret – udsendelsens indhold og dagens tre eksperter, altsammen på et vidunderligt, højrøvet engelsk. Uden nåde.
Jeg ser den tynde Bragg marchere forrest i selskabet, som en dandy-udgave af Gandalf med tidens mest veluddannede genier, nu reduceret til hobbitter, snublende efter sig. Og os andre skvattende over klippestykker og svære engelske gloser i baggrunden. Jeg er fuldkommen vild med In Our Time. Jeg bliver klogere og gladere af at lytte til programmerne.
Historie, kultur, naturvidenskab, filosofi …
950 udsendelser er det blevet til siden 1998, hvor Melvyn Bragg fik værtsrollen på BBC4. Samme koncept hver gang: Tre eksperter i studiet og et akademisk emne indenfor historie, kultur, naturvidenskab, religion og filosofi. Der gives ikke ved dørene. Eksperterne er de bedste og mest lærde indenfor feltet, men de interviewes med ubønhørlig stringens af Melvyn Bragg, der ikke går af vejen for sige: ‘Du svarer ikke på mit spørgsmål. Prøv igen,’ til landets lyseste hoveder. Mennesker, der gennem hele voksenlivet har forsket i matematikkens historie, bliver bedt om at samle sig og forklare bedre.
Jeg har hørt mindst 100 af disse podcasts, adskillige af dem flere gange, fordi jeg i første omgang ikke forstod ret meget. Det gælder for eksempel programmet ‘Kant’s Copernican Revolution’. Emmanuel Kant giver lange patter, som en af mine veninder ville sige, og mine hænger virkelig …
Dette program har jeg dog hørt fem gange, og nu har jeg i et mindste styr på samtiden og nogle af de spørgsmål, mennesket stillede sig selv og hinanden i 1700-tallet. Takket være Melvyn Braggs dirigentstok.
Melvyn Braggs nye bog, Back in the Day,
om hans opvækst i Cumbria får
The Guardians anmelder til at tude.
Den bedste bog,
Bragg nogensinde har skrevet,
lyder dommen. Læs her.
Et af mine yndlingsprogrammer fra In Our Time handler også om opdagelser fra 1700-tallet og hedder ‘The Rosetta Stone’. Rosetta-stenen blev fundet af Napoleon i Egypten og er en indgraveret sten fra ca. 190 f.Kr. Der er tre skrifttyper på stenen, hieroglyffer, græsk og demotisk. Fundet betød, at filologer kort efter kunne begynde at afkode hieroglyffer via den græske tekst. En hel ny verden åbnede sig i den egyptologiske arkæologi. Nu kunne man læse alle de gådefulde inskriptioner, der var dukket i udgravninger i Kongernes Dal mv.
The Right Honourable Lord Bragg
Melvyn Bragg er forberedt til alle temaer, og han har et livslangt repertoire at trække på. Når man googler Bragg, kommer der så mange titler og kompetencer frem, at et CV af det omfang kun kan rummes af engelsk selvforelskelse. Bragg har skrevet filmmanuskripter, bøger, været tv-vært, radiovært, producer, broadcaster, formand for utallige kulturelle organisationer, tilknyttet universiteter … jeg kan blive ved. Han er tilmed udnævnt baron af kongehuset og tiltales med lord, og jeg vil tro, at han selv har glemt halvdelen af sine priser, da der er en lagerhal fyldt med dem.
Eller også kan han huske hver og én. Who cares anyway?
Portrættet lånt fra …
Portrættet øverst har jeg lånt (og håber på det bedste) fra The New Statesman om journalistisk gennem 100 år. En spændende udgivelse, som du kan finde her.