Tænk at være søn af skuespillerne Susse Wold og Erik Mørk. Der må være snittet en lille sølvflænge i en himmelmembran, da det samspil fandt sted! Det har nok også været hårdt, ikke mindst at leve op til al den umiddelbare skønhed og de fine præstationer, men også bare at være søn … lige dér.
Forfatteren, Christian Mørk, får det til at se nemt ud. Han er dog også sin egen, netop anmelderrost for sin nye roman Tilståelser, der foregår i 1943, og indkapsler det drama, der opstår, når amerikanske og japanske soldater er nødstedte på havet, sammen. Plottet i sig selv får mig til at hoppe ned midt i den intense gruppedynamik!

Men jeg skriver først og fremmest på gæste-pladsen på grund af Christian Mørks Facebook-opdatering i anledning af fars dag. Skuespilleren Erik Mørk døde alt for tidligt, i 1993. Han er næppe overgået siden, når det gælder karakterroller. Jeg har ikke tid til at folde hele Mørks generalieblad ud, andet end, at jeg faldt over udtrykket: “elsker dig helt ind til uldtrøjen” i Christian Mørks opdatering. Jeg ser den herreekviperede senior Mørk smide sin lange frakke over en stol og banke sig let på brystet af den marineblå sømandssweater, som han har på, når dagen er hellig.
Overlader scenen til Christian Mørk, der skriver:
Christian Mørk om sin far:
“Min far var en sammensat mand: spinkelt bygget, men atletisk cyklende til arbejde og svømmende om lørdagen i Øbro-hallen; forskræmt i det civile liv men tapper indtil dødsforagtende på scenen; melankolsk anlagt men kunne altid antænde en djævlesplint af humor, som oftest pegede imod ham selv, og som tit efterlod mig på gulvtæppet af en latter så kraftig, at jeg ikke kunne få vejret; forfinet ved første øjekast men egentlig en større connaisseur af cowboyfilm og flødechokolade fra Lindt end af den Marcel Proust, som han aldrig opgav at sværme om, selvom kærligheden ikke var gengældt; krævende indtil det umulige og elskede mig samtidig betingelsesløst. Min far så mig, og han elskede mig – som han udtrykte det – helt ind til uldtrøjen. Gud, hvor jeg savner ham i dag. Også i dag. Og i morgen. Kys Chr.”

